Om artikler og personlige pronominer på italiensk.
- en meget kort oversigt
Ille er det latinske pronomen, som har fået langt det største antal efterkommere – Freuds brug af id er småtingsafdelingen. Ille derimod lever videre i de romanske sprog især som bestemt artikel og personligt/demonstrativ pronomen. Da bestemt artikel i mange sprog er et “nedslidt” demonstrativt pronomen, er brug henholdsvis ikke-brug af artikel en meget speget affære, som må studeres nøje i en stor grammatik over det pågældende sprog. Her holder vi os til formerne på italiensk:
Masculinum singularis: il (mest “almindeligt”) og lo, som bruges foran urent s (dvs. s + en anden konsonant), z, x, gn, pn, ps.
Hvis der følger en vokal efter, bliver lo til l’ dvs. o’et elideres = slettes.
Masculinum pluralis: i bruges, hvor singularis bruger il, mens gli bruges, hvor singularis har lo/l’. Man eliderer ikke gli.
Femininum singularis: la, som elideres til l’ foran vokal.
Femininum pluralis: le altid.
Hunkøn er som sædvanligt mindre kompliceret end hankøn.
Elision i gli og le kan forekomme i gammeldags, bureaukratisk italiensk. Ellers foretrækker italiensk åbenbart lydfølgen: konsonant + vokal + konsonant.
Bemærk: det er bogstavet, der kommer efter artiklen, der afgør valget mellem il/lo/l’ osv.
L’amico – men: il suo amico, og i flertal: gli amici – men: i suoi amici
Lo zio – men: il vecchio zio, og i flertal: gli zii – men: i vecchi zii
Il ragazzo – men: lo stesso ragazzo, og i flertal: i ragazzi – men: gli stessi ragazzi.
- og for lige at slå det fast: det er altså ikke substantivet (navneordet), der bestemmer valget af artikel, når køn og tal er fastlagt, men bogstavet / -erne lige efter artiklen.
Har du lært dig artiklens former, er den adjektiviske udgave af det demonstrative pronomen quello let, for dets former (kig i en grammatik) “rimer” simpelthen på artiklen. Det er ikke så mærkeligt, for man kan jo let se, at ille-pronominet også ligger til grund for quello.
Husk: artiklen sammenskrives med præpositionerne a, da, di, in, su,
nogle gange også med con, mens sammenskrivningen med per er gammeldags. Se Italienske præpositioner.Prøv f.eks. at google “grammatica italiana” eller gå ind på Wikipedia, hvor der er fine muligheder på italiensk.
Pronominer bruges til at henvise til et substantiv/emne/person, som man taler om i sætningen, eller til noget på den ene eller anden måde kendt. Man kan også udpege noget med dem – så taler vi om demonstrative pronominer. Der findes flere pronominer, men vi vender tilbage til de personlige: det giver ikke mening kun at tage dem med, der er efterkommere af ille, men de er nemme at genkende – du finder dem i 3.person singularis og pluralis, og de indeholder et l:
| Person | Betonet subjekt (deiktisk) | Betonet objekt og styret af præpositioner | Ubetonet objekt (akkusativ) | Ubetonet hensynsled (dativ) | Sammensætning af flere ubetonede pronominer |
| 1. sing. | io | me | mi | mi | me lo/la/li/le |
| 2. sing. | tu | te | ti | ti | te lo/la/li/le |
| 3. sing.mask. | lui (egli esso) | lui | lo | gli | glie lo/la/li/le |
| 3. sing.fem. | lei (ella essa) | lei | la | le, gli | glie lo/la/li/le |
| 1. plur. | noi | noi | ci | ci | ce lo/la/li/le |
| 2. plur. | voi | voi | vi | vi | ve lo/la/li/le |
| 3. plur.mask. | loro (essi) | loro | li | gli | glie lo/la/li/le |
| 3. plur.fem. | loro (esse) | loro | le | gli | glie lo/la/li/le |
Der mangler tilsyneladende to kolonner i systemet: en med ubetonet subjekt og en med betonet hensynsled.
Et ubetonet subjektspronomen er der imidlertid ikke brug for, da verbet har personendelse: io capisco = jeg forstår , men: capisco = jeg forstår.
Betonet hensynsled (dativobjekt) dannes ved hjælp af præpositionen a + betonet objektspronomen: a me, a te, a lui osv.: ti do un gelato: jeg giver dig en is, men: a te do un gelato: jeg giver dig en is. Mi piace il gelato: jeg kan li’ is, men: a me piace il gelato: jeg kan li’ is. I talesprog træffes tit: a me mi piace il gelato, altså en tilsyneladende overflødig fordobling af hensynsledet, – men pas på: i sprog er intet overflødigt!
Vi tager lige de reflexive pronominer (mig, dig, sig, os, jer, sig) med her, da de jo minder meget om de personlige, undtagen i 3.person: mi, ti, si, ci, vi, si.
Det er dem, vi også bruger ved de reflexive verber.
Præpositioner forbindes altid med det betonede objektspronomen (di me, da te, su lei, fra noi osv.) aldrig med ubetonede pronominer. Er der ingen undtagelser? Nej, så havde jeg jo ikke skrevet altid og aldrig. Her kommer lige en lille parentes: disse små præpositioner betyder ikke noget i sig selv. Du kan først meningsfuldt spørge om deres betydning, når du ser dem sammen med et verbum. Derfor er det en god idé at notere sig præpositionsmulighederne hver gang, man slår et verbum op i ordbogen, – det er kendetegnende for den gode ordbog, at den oplyser om det. Gør din ordbog ikke det, kan du godt smide den ud.
Placering af pronominer: de betonede er ret frie i sætningen: io do a te un gelato: a te do un gelato io: io do un gelato a te. De ubetonede derimod klynger sig til den personbøjede verbalform: ti do un gelato: io un gelato ti do: un gelato ti do io. Io ti ho dato un gelato: ti ho dato un gelato io: un gelato ti ho dato. Igen studer dine grammatikkers eksempler.
Sammensætning af flere ubetonede pronominer: dativen står ligesom på dansk først:
te lo do: jeg giver dig den. Bemærk: i-former bliver “lavet om til e-former: mi → me, ti → te, gli og le → glie-, ci → ce, vi → ve, - og naturligvis efterfulgt af et ubetonet objektspronomen (i praksis lo, la, li eller le).
Speciel brug af 3. person femininum (både singularis og pluralis): mens vi i Danmark kan sige du til hvem som helst, bortset fra Hendes Kgl. Højhed Dronningen og dertil knyttede familiemedlemmer, – måske med undtagelse af Fedde og Jokke? – siger italienerne De til fremmede og standspersoner (heriblandt lærere). I ental bruges Lei-rækken og gerne skrevet med stort, det er dog ikke obligatorisk. I flertal bruges tilsvarende Loro-rækken (femininum), men den er ofte lidt for formel, så man bruger Voi-rækken i daglig tale.
Là og lì (dér) er adverbier afledt af ille.